Kort (geografi) - Sigtuna

Sigtuna
Sigtuna ligger i Mellemsverige nær Stockholm, og havde i 2005 7.204 indbyggere.

På trods af byens ringe størrelse, har den tidligere haft en vigtig plads i svensk historie. Byen ligger i Roslagen ved Mälaren og giver navn til Sigtuna kommun (36.779 indbyggere) (Stockholms Län). Hovedbyen hedder Märsta.

Erik Sejrsæl regnes traditionelt som Sigtunas grundlægger (980), og byens navn er nævnt i islandske sagaer. I 1010 giver Olof Skötkonung byen købstadspriviligier. Sigtuna blomstrede som både kongeby, handelsby og kirkeligt center i de næste 250 år. Den gamle kirke blev opført i d. 13. årh. af dominikanere. Klostret eksisterer stadig, og der findes flere kirkeruiner i byen.

Byen blev i 1187 plyndret af folk østfra, formodentligt fra Estland eller Kurland. Efter dette angreb mistede byen sin betydning, da både handlen og magten flyttede til Uppsala, Stockholm, Kalmar og Visby. I sidste halvdel af 1900-tallet havde Sigtuna kun 600 indbyggere og var dermed Sveriges mindste by.

I dag ligger Sveriges største arbejdsplads, Stockholm-Arlanda Lufthavn, i kommunen. Det betyder at over 18 millioner mennesker årligt passerer gennem kommunen.

 
Kort (geografi) - Sigtuna
Kort (geografi)
Land - Sverige
Sveriges flag
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Norge mod vest og Finland mod øst. Sverige er forbundet med Danmark via en bro- og tunnelforbindelse over Øresund i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², EU’s 3. største land. Med godt 10,5 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,5 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (september 2022). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter OECDs definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere.

Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de germanske folkeslag götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland, mens størstedelen af det nordlige Sverige er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region Skandinavien. Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved. Hovedstaden Stockholm er også landets største by. Den lovgivende magt udgøres af Riksdagen, der består af ét kammer med 349 medlemmer. Regeringen udgør med statsministeren i spidsen landets udøvende magt. Sverige er en enhedsstat bestående af 21 len og 290 kommuner.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
SEK Svenske kronor (Swedish krona) kr 2
ISO Sprog
FI Finsk (Finnish language)
SE Nordsamisk (Northern Sami)
SV Svensk (Swedish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Finland 
  •  Norge